Brandts Klædefabrik

GBL medvirkede ved idéudviklingen og som landskabsarkitekt ved realiseringen af Brandts Klædefabrik i Odense. Her var på daværende tidspunkt tale om en revolutionerende nytænkning af, hvorledes et gammelt og udlevet industrikompleks kunne revitaliseres. Klædefabrikken blev landets første internationale center for kunst og kultur, og er fortsat yderst populært.

 

Udearealerne er udformet som et multianvendeligt, offentligt og robust rum. Pladser, smøger og stræder danner en kompleks komposition, som indbyder til at bevæge sig rundt og indtage rummene. Centralt er udformet et forsænket areal, der ved særlige lejligheder fungerer som koncertplads, amfiteater og friluftsbiograf. Rumgitteret herover danner rum og giver plads til lys-/lydanlæg.

 

Materialer, beplantning og den kunstneriske udsmykning spiller sammen med byens øvrige fine byrum.

 

Pladsen med amfiscenen blev i 1993 udnævnt til det bedst besøgte byrum i Danmark, målt over en periode på en måned.

PROJEKT FAKTA
Projekt: Ideudvikling og projekt
Bygherre: Odense Centrum i/s v. John Hanssen og
Keld Droob
Rådgiver: GBL i samarbejde med Kristian Isager
Arkitekter og Samfundsteknik A/S
Projekt år: 1986-1987
Sted: Odense