Fredericia Bryggeri A/S

GBL medvirkede ved ét af 1970'ernes mest markante erhvervsbyggerier, nemlig Fredericia Bryggeri. Målsætningen var at bryggerikomplekset, dets størrelse til trods, til enhver tid skal fremstå menneskeligt overskueligt, og med en æstetisk samt funktionel helhedsvirkning.

 

Hele arealet er på 695.000 kvm. grundareal. Den første etape (180.000 kvm.) blev opført 1977-79.

 

Landskabsudformningen domineres af en række markante elementer: En terrænmodellering, der forstærker det letkuperede morænelandskab. En markant "bryggeriallé", som danner den landskabelige rygrad gennem området. Seks decentrale medarbejderhaver, som forskelligt udformede pausepladser for de ansatte. Grønne parkeringspladser. En karakteristisk "humlegård", med master hvor humle snor sig op ad udspændte wirer.

PROJEKT FAKTA
Projekt: Helhedsplan og projekt
Bygherre: Fredericia Bryggeri A/S, ejet af De
Forenede Bryggerier
Rådgiver: GBL i samarbejde med Steen Højby
Rasmussen, COWI, P. A. Pedersen og Glent & Co.
Projekt år: 1977-1979
Sted: Fredericia