Fakta og anerkendelser

Ledelse

GBL ledes af arkitekt MAA Torben Gade (adm. direktør), landskabsarkitekt MDL Inge Bauer og HR- og regnskabsleder Lillian Toftdahl, som ligeledes udgør selskabets bestyrelse.

 

Selskabsform

Gruppen for by- og landskabsplanlægning er et anpartsselskab, registreret under nr. Aps216810 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. SE-nummer:17639749

 

Medlemskaber

Akademisk Arkitektforening (MAA)
Foreningen af Danske Landskabsarkitekter (MDL)
Foreningen af Byplanlæggere (FAB)
Dansk Byplanlaboratorium
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, FBBB
Dansk Legepladsselskab

 

Anerkendelser

Ud over præmiering i en lang række konkurrencer samt pristildelinger til en række af vore projekter, har GBL haft den store glæde at modtage følgende særlige anerkendelser:

 

Ved uddelingen af Kolding Kommunes arkitekturpris 2011 fik GBL 2 anerkendelser. Arkitekturprisen for Sognehuset til Seest Kirke med begrundelsen: " en indbydende arkitektur, der føjer sig fint ind i områdets naturværdier", samt hædrende omtale af Lejerbo's store almene boligbebyggelse Munkebo med begrundelsen: " - en konsekvent fornyelse, hvor den gode detaljering medvirker til et attraktivt bomiljø".

 

Ved uddelingen af Aabenraa Kommunes arkitekturpris 2011 fik GBL 2 anerkendelser. Arkitekturprisen for Abenas domicil med udtalelsen: "Bygningen udstråler arkitektonisk kvalitet og nytænkning. Bygningen er ikke dominerende i sin ydre fremtoning. Fint hus; ukrukket, rent og redeligt, ikke finere end det gør sig ud for at være. Ankomsten er stilsikker og en integreret del af bygningen. Huset har indvendige åbninger, lys atmosfære og er velstruktureret. Fine linjer og belysning tænkt ind i løsningerne. Gode tekniske løsninger, god akustik og ingen støj fra motorvejen. Dejligt at se en lokal erhvervsmand prioritere arkitektonisk kvalitet".

GBL fik rosende omtale for Genforeningshaven med udtalelsen: "Man har en vision for byens borgere og vil noget for byen. Fascinerende med indhegnede boldbaner - som i New York. Indhegningen giver et frirum til de udøvende og signalerer, at her må de godt være! Mange byrum er pæne, men må ikke bruges. Ofte gemmes aktiviteterne væk. Stedet er et fint tiltag, der giver byliv! Byrummet har stor betydning. Fin overflade, flot tænkt for byen".

 

Ved uddelingen af Kolding Kommunes arkitekturpris 2009 blev bl.a. erhvervsbyggeriet "Funkisparken" præmieret. Dette skete med begrundelsen: "Et overbevisende arkitektonisk greb med en suveræn detaljering tilpasset opgaven og stedet". GBL er landskabsarkitekt på byggeriet, som er tegnet af Felthaus Arkitekter A/S.

 

Ved Kolding Kommunes årlige præmiering af god arkitektur 2008 er to af GBL's projekter blandt vinderne: Renoveringen af etageboligbebyggelsen Fjordparken (Lejerbo, udarbejdet sammen med Rambøll og Tegnestuen Mejeriet) samt privatbolig for Pierre legarth (udarbejdet sammen med Tegnestuen Mejeriet).

 

Den Grønne Nål. Tildelt af Akademisk Arkitektforening for tegnestuens evne til at kombinere miljøhensyn med god arkitektur og planlægning.

 

Den Gule Mursten. Tildelt af Kuben for tegnestuens engagement i miljørigtigt byggeri.

Deutsche Spielraumpreis. Tildelt projekt i Flensburg, som mønsterprojekt for helhedsorienteret fornyelse af et nedslidt etageboligområde.